Blok MAskinudlejning

Generelle betingelser for leje af maskiner og materiel hos Blok Maskinudlejning

Lejeperioden

  • Lejeperioden løber fra kl. 07:00 på startdatoen til kl. 06:30 dagen efter. Der beregnes altid
    minimum ét døgns leje, uanset om materiellet returneres eller afhentes tidligere, medmindre
    andet skriftligt er aftalt.
  • Materiellet skal senest returneres eller afhentes kl. 06:30 dagen efter lejeperiodens udløb. Returneres materiellet senere, pålægges leje for et helt ekstra døgn, medmindre andet
    skriftligt er aftalt.
  • Lejen beregnes pr. kalenderdag. Såfremt maskinen anvendes i mere end 8 timer på en dag,
    beregnes der ekstra leje svarende til én dagsleje pr. påbegyndt 8 timer.

Skader og ansvar

  • Lejer er forpligtet til altid at anvende materiellet i overensstemmelse med de skriftlige eller mundtlige anvisninger fra udlejer.
  • Materiellet må kun anvendes af lejer eller de i kontrakten angivne personer. Udlejer er ikke ansvarlig for person- eller tingskader i forbindelse med anvendelsen af materiellet, ligesom udlejer ikke kan holdes ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab som følge af fejl eller funktionssvigt.
  • I lejeperioden påhviler det lejer at opbevare materiellet forsvarligt og ansvarligt.
  • Lejer hæfter selv for skader på personer, dyr, ting, bygninger m.v., som måtte opstå ved brugen af materiellet – uanset om det vedrører egne eller tredjemands forhold.
  • Lejer må ikke selv udføre reparationer eller ændringer på materiellet. Reparationer under lejeperioden må alene foretages af udlejer eller en reparatør anvist af udlejer. Udlejer skal
    straks kontaktes på tlf. 60224044 ved behov for reparation.
  • Ved tyveri, brand eller hærværk i lejeperioden skal lejer straks underrette udlejer samt anmelde hændelsen til politiet. Kopi af politianmeldelsen skal hurtigst muligt afleveres til udlejer.
  • Maskiner og materiel er forsikret af udlejer mod brand, tyveri og hærværk, forudsat at lejer har anvendt og opbevaret materiellet i overensstemmelse med gældende forskrifter. Forsikringen er tegnet med en selvrisiko på kr. 15.000,00 ekskl. moms, som altid påhviler lejer. Skader, der ikke er dækket af forsikringen, hæfter lejer for til dagspris. Der pålægges et forsikringsgebyr på 5 % af lejeprisen. Ansvar for det lejede overgår til lejer fra udleveringstidspunktet.
  • Returneres materiellet ikke inden for 5 dage efter lejemålets udløb, er udlejer berettiget til at kræve produktets fulde nyværdi erstattet af lejer.

Betaling

  • Hele lejen forfalder til betaling forud for lejeperiodens begyndelse. Hvis maskiner returneres før tid, kan eventuel overskydende leje kun tilbagebetales efter skriftlig aftale.
  • Eventuelle fejl, mangler eller reklamationer skal straks meddeles udlejer på tlf. 60224044 eller mail: blok.maskinudlejning@gmail.com. Meddelelse først ved returnering accepteres ikke.
  • Ved tilbagelevering foretager udlejer en gennemgang af materiellet. Godkendes materiellet uden fejl, mangler eller skader, anses returneringen for korrekt, og der udstedes faktura i overensstemmelse med aftalen. Eventuelle fejl, mangler eller skader, som kan henføres til lejer, udbedres for lejers regning og tillægges den endelige faktura.
  • Lejer afholder alle udgifter til montering, demontering, betjening, smøring m.v. Manglende eller ødelagte dele, værktøj, betjeningsgreb, elkabler, nøgler m.m. erstattes af lejer til nypris, uden fradrag for forbedring.

Transport, levering og returnering

  • Transportudgifter til levering afholdes af lejer.
  • Hvis lejer selv transporterer materiellet, bærer lejer det fulde ansvar under lastning, losning og transport.
  • Materiellet skal returneres i samme stand som ved modtagelse, herunder rengjort og uden fejl og mangler. Manglende rengøring eller udbedring af skader faktureres med kr. 500,00 pr. time ekskl. moms.
  • Lejer må ikke selv foretage eller lade andre udføre reparationer.

Brændstof

  • Maskiner udleveres fuldt optanket. Returneres de ikke fuldt optanket, opkræves kr. 25,00 pr.
    liter ekskl. moms samt et optankningsgebyr på kr. 50,00 ekskl. moms.

Andre rettigheder og begrænsninger

  • Det lejede materiel må ikke udlejes, udlånes eller overdrages til tredjemand. Ligeledes må det ikke flyttes til anden arbejdsplads end angivet i kontrakten uden skriftligt samtykke fra udlejer. Materiellet må ikke føres ud af Danmark.
  • Lejer eller dennes stedfortræder skal være til stede ved både levering og returnering. Den person, der afhenter materiellet, anses som lejer og bærer det fulde ansvar herfor.
  • Levering til den af lejer ønskede adresse forsøges imødekommet, men udlejer giver ingen garanti for levering på alle adresser.

Annullering

  • Annullering af forudbestilt materiel skal ske skriftligt senest 2 dage før lejeperiodens start. Ved senere annullering eller udeblivelse er udlejer berettiget til at kræve 50 % af den samlede lejeindtægt.

Udlejers ansvar

  • Udlejer påtager sig intet ansvar for forsinkelser, driftstab, tabt indtjening, lønudgifter eller andre indirekte tab som følge af nedbrud, vejrforhold eller andre forhold, der forhindrer brugen af materiellet.